top of page
-
Steder og datoer 2. halvår 2024Datoer & Steder: 2024 Bagsværd (lør d. 9/11) Geelsskov (søn d. 10/11) Birkerød (søn d. 17/11)
-
Koncept - infoFotograferingen er gratis og tager 15 minutter (pr. hund) to hunde 20 minutter. Det er også muligt at få taget billeder af sig selv, børn m.v. med sin hund. Det er nødvendigt at booke tid på forhånd. Book tid nedenfor på denne side. Bemærk at det er en individuel tid som du har med mig, derfor er der ingen andre hunde end din eller dine når vi fotograferer. Du betaler kun 150 kroner for hvert billede (billedefil), som du ønsker efterbehandlet og tilsendt (mailet) i højeste opløsning. Beslutningen om evt. køb af billede/billeder sker først når du er hjemme igen fra fotograferingen og du forinden har fået valgmulighederne tilsendt (mailet). Når du har booket tid til selve arrangementet vil du modtage en bekræftelse fra mig via mail. Her vil fremgå tidspunkt på dagen hvor du og din eller dine hunde skal møde mig. Cirka en uge før arrangementet sender jeg en sms/mail med praktiske oplysninger inklusiv information omkring eksakt mødested/adresse. Vigtigt! Afbud mindre end 24 timer før arrangement pålægges et gebyr på 200,- (dette opkræves naturligvis ikke hvis du kan finde en afløser)
-
Selve fotograferingen - infoFotograferingen er gratis og tager op til 20 minutter per kunde og normalt holder jeg tidsplanen nogenlunde. Der kan dog godt være lidt ventetid, når I kommer. Du er velkommen til at tage en ven/veninde med. Ofte er det fint at have en ekstra person til rådighed, så I er to, der kan kalde på og/eller holde hunden tilbage. Ellers klarer vi det bare selv. Det er en god ide at tage noget legetøj med som hunden er glad for, ikke at den skal lege med det, men det kan være et hjælperedskab til at fange fokus hvis hundelegetøjet er er tæt på mit kamera. Når I kommer, vil det være en stor hjælp for mig, at I holder lidt afstand til den hund, som er ved at blive fotograferet, så den ikke bliver distraheret alt for meget. Da jeg ikke fjerner halsbånd i mine redigeringer men udelukkende snor - vil det være godt med et diskret halsbånd, med mindre I vil ha det foreviget. Mod meerpris kan jeg godt fjerne halsbånd også. Når det er jeres tur, tager vi lige en kort snak om jeres hund. Hvis du har særlige ønsker til fotograferingen (f.eks. hvis du gerne selv vil med på nogle af billederne), så aftaler vi blot det, når I kommer. Normalt tager jeg først nogle billeder, hvor hunden sidder stille og derefter nogle billeder, hvor hunden er i bevægelse. Og bare rolig. Selvom din hund ikke var en mønsterelev på hundeskolen, skal billederne nok blive gode alligevel Uanset om din hund er utryg, ivrig eller noget helt tredje, plejer mit kamera altid at fange hunden i et godt øjeblik.
-
Hvad hvis vejret er dårligt?Jeg er afhængig af at det ikke regner for meget, da jeg fotograferer fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Derfor holder jeg øje med vejrudsigterne meget nøje. Regnvejr og hård blæst betyder ikke så meget, når jeg fotograferer i skoven, i modsætning til åbne landskaber. Men hvis vejret ser for dårligt ud til at gennemføre arrangementet, bliver det flyttet til en anden dato. Besked om ændringen sendes senest dagen før arrangementet kl. 18:00 via SMS og e-mail.
-
Bagefter fotograferingen - infoSenest et par dage efter fotograferingen får du en mail med et link til de ufærdige billeder, som jeg har taget. Normalt er der imellem 20 - 50 billeder at vælge imellem Du kan derefter i ro og mag vælge de billeder, som du gerne vil have færdigbehandlet og tilsendt. Billeder fra arrangementet kan købes for 150 kroner pr. billede med min premium redigering (normalpris: 250 kroner). Prisen er inklusiv moms og 15-20 minutters individuel efterbehandling af billedets farver, belysning, kontrast og beskæring, så det færdige billede bliver perfekt. Du kan se et eksempel på, hvor meget efterbehandlingen betyder her Billederne leveres elektronisk i højeste opløsning (normalt mindst 3.000 pixels) og uden vandmærke. Praktiske oplysninger omkring selve bestillingen af billeder står i den mail, som du modtager efter fotograferingen.
-
Dyrefotografi.dk´s copyrights - infoStandard copyrights for Dyrefotografi.dk Når du har fået tilsendt de færdige fotografier fra Dyrefotografi, må du frit lægge dem på din hjemmeside og vise dem til dine Facebook venner. Du har fuld brugsret til billederne – og må også gerne selv bruge dem kommercielt og få dem udprintet. Det er dog fortsat Dyrefotografi.dk, som har ophavsretten til billederne. Du må derfor ikke videresælge billederne til andre eller lade andre bruge dem kommercielt, med mindre du skriftligt har aftalt det med Dyrefotografi.dk. Dyrefotografi.dk forbeholder sig retten til til at vise billederne på egen hjemmeside, Instagram eller Facebook, så længe der ikke er mennesker på billedet. Dyrefotografi.dk har rettigheden til at sælge billederne til 3. mand, så længe der ikke er mennesker på billedet. Personlig copyright: Hvis du ønsker at købe billederne med den rettighed, at dyrefotografi.dk ikke må sælge billederne til andre, samt at vi ikke må synliggøre billederne på Dyrefotografi.dks hjemmeside, Instagram eller Facebook. Så kan dette sagtens lade sig gøre, her vil prisen så være 250,- kroner per stk. i stedet for de 150,- per stk.
bottom of page